Periodens komponister - korte portrætter
Læs lidt om komponisterne og wienervalsen :
- Johannes Brahms
- Ferenc Erkel
- Imre Kálmán
- Zoltán Kodály
- Franz Lehár
- Hans Christian Lumbye
- Wolfgang Amadeus Mozart
- Johan Strauss (den ældre)
- Johan Strauss (den yngre)
- Wienervals
Johannes Brahms - 1833–1897
Johannes Brahms blev født i Hamburg d. 7. maj 1833. Faderen, Johann Jakob Brahms, var kommet til Hamburg fra Schleswig-Holstein under jagten på en karriere som musiker. Faderen var en fremragende musiker på adskillige instrumenter, men fandt hovedsagelig beskæftigelse som hornspiller og bassist. Familien levede i byens fattigkvarter, Gängeviertel, nær dokkerne.
Johann Jakob gav sin søn den første musikalske træning på klaveret fra han var 3 år gammel.
Han viste tidligt talent som pianist, og en tid tjente han penge ved at spille på værtshuse og til dans som en hjælp til at opretholde familiens magre indtægter.
Violinisten Joseph Joachim introducerede ham for mange af tidens ledende musikere. En af disse var Robert Schumann, som betragtede Brahms som et musikalsk geni. Introduceret i familien blev Brahms meget betaget af Schumanns hustru, den 14 år ældre komponist og pianist Clara, med hvem han opretholdt et livslangt platonisk og passioneret venskab efter Robert Schumanns død.
Brahms flyttede i 1863 til Wien, hvor han arbejde som dirigent og lærer.
Brahms betragtes som en af det 19.-århundredes største symfonikere efter Beethoven og blev betragtet som tidens førende romantiske komponist af de klassiske former. Han bidrog med mesterstykker i næsten all genre. Dette forhindrede dog ikke, at hans musik ofte var mål for bitre angreb.
Brahms var udstyret med en grov form for humor, men accepteret af dem, der værdsatte hans geni. Han giftede sig aldrig og forlod aldrig Europa.
Han opretholdt et livslangt venskab med Johann Strauss II, skønt de var vidt forskellige som komponister.
Fra begyndelsen af 1860erne opnåede hans værker et stort salg, der efterfølgende gav ham en stor finansiel succes. På trods af dette foretrak han en moderat livsstil og boede i en simpel treværelses lejlighed sammen med sin husholderske. Meget af formuen blev fordelt blandt familien og som anonym hjælp til unge musikere.
Kort om nogle af Brahms’ kompositioner:
Brahms komponerede i stort set alle tidens genrer - undtagen for operaen. Hovedværkerne er nok hans fire symfonier, som er massive i deres struktur og alle resultatet af lange perioders hårdt arbejde og revisioner.
I sin kunst var Brahms ret så konservativ, men på ingen måde reaktionær. Han komponerede langsomt og under stærk selvkritik. Især hans violinkoncert og hans symfonier bliver ofte spillet. Hvor hans tonesprog er lidt dystert, er temaerne fyldt med lyrisk varme. Hans fine sans for det musikalske drama giver liv og drivkraft til selv de mest alvorlige og komplicerede værker.
To tidlige Serenader har deres egen særlige charme, mens Variationer over et tema af Haydn nyder stor popularitet og er et godt eksempler på en stilform som Brahms mestrede til fuldkommenhed.
To ouverturer: Akademisk Festouverture og Tragisk Ouverture fuldender sammen med arrangementerne af hans Ungarske Danse det komplette billede af hans orkestermusik uden soloinstrument.
Hans koncerter for soloinstrument består af to storslåede og krævende klaverkoncerter, som han selv opførte ved premieren: Koncert for Klaver nr. 1 fra1859 og Koncert for Klaver nr. 2 fra 1881, en Koncert for Violin og en strålende Dobbeltkoncert for Violin og Cello.
Brahms begrænsede sig ikke til dette, men skrev derudover en lang række værker, bl.a. 200 sange for solostemme, vokale duetter og kvartetter og adskillige koraler.
Ferenc Erkel - 1810-1893
Ungarsk komponist med værker hovedsagelig skrevet over historiske temaer som stadig opføres. Her kan nævnes Mária Bátory og et af hans mesterværker László Hunyad. Han komponerede også musikken til Himnusz, den ungarske nationalhymne fra 1844. Erkel er mest kend kendt for sine operaer, men skrev også stykker for piano og kor. Hans mest kendte stykke for piano er A kóczi March (1840).
Ferenc Erkel grundlagde Budapests Philharmoniske Orkester i 1853. Da den Ungarske Opera ii Budapest blev åbnet i 1884, blev han dets første musikalske leder og anerkendes i dag som faderen til den ungarske opera. Var også chef for og klaverlærer ved det Ungarske Musikakademi til 1886.
Emmerich Kálmán - 1882-1953
Født den 24 oktober 1882 i Ungarn som søn af en forretningsmand. Under sin skolegang i Budapest fik han bl.a. undervisning i komposition på de berømte Academy of Musici Budapest, hvor hans samtidige omfattede komponisterne Bartók og Kodaly.
Kálmáns planer omfattede en karriere som koncertpianist, men han måtte opgive dette efter at være blevet ramt af en gigtsygdom. I stedet vendte han sig mod kompositionen. Kálmán gjorde sin debut som operettekomponist med Ein Herbstmanöver på Budapests Lystspilteater den 22 februar 1908. Nyheden om denne operettes succes nåede frem til ledelsen af Theater an der Wien. En opførelse af operetten fulgte det følgende år på dette teater. Herefter fulgte en stribe af succeser, blandt dem Der Zigeunerprimas (1912), Die Csárdásfürstin (1915), Gräfin Mariza (1924) and Die Zirkusprinzessin (1926).
Sammen med Franz Lehár blev Kálmán en af de ledende arkitekter for, hvad der senere er blevet kaldt wieneroperettens 'Sølvalder'. I slutningen af 30-erne måtte han flygte fra Hitlers nazisme til de Forende Stater. Efter krigen vendte han tilbage til Europa og slog sig ned i Paris. Han døde i Paris den 30 oktober 1953.
Zoltán Kodály - 1882-1967
Zoltán Kodály var ungarsk komponist, kulturpolitiker, musikpædagog og musikforsker Han arbejdede hele sit liv på at manifestere den ægte ungarske kultur -i særdeleshed sprog- og musikkultur. Han gjorde en stor organisatorisk indsats i sit lands musikliv. Et af hans kendteste værker er operaen Háry Janos.
Under Kodálys opvækst var Ungarn et stort og sammensat rige præget af tysk, romansk og osmannisk kultur og naturligvis de "ægte" ungarer, Magyarerne.
Kodaly og kredsen omkring ham (bl.a. Béla Bartok) følte, at deres egen oprindelige kultur blev tilsidesat og var i fare for at forsvinde.
På det musikkulturelle område var den tyske dominans hovedfjenden båret af et stort tysk mindretal og af den enestående tyske musikkultur med arven efter mestre som Bach, Beethoven og Brahms.
Kodaly og Béla Bartok rejste rundt i Ungarn og samlede ungarske folkemelodier, som de efterfølgende skrev ned på noder. I 1913 havde de en samling på ca. 1000 melodier som de ønskede at udgive. Imidlertid var der ingen penge til en trykning. Først 30 år senere blev samlingen trykt under navnet Corpus Musicae Populis Hungaricae. Samlingen var da vokset næsten ti gange i sin størrelse.
Kodálys musikpædagogiske arbejde udmøntede sig på flere måder: Han var af den opfattelse, at al komposition skulle baseres på den folkekulturelle arv. Han så en sammenhæng mellem et folks egenart og dets musikkultur som et af de elementer, der sikrer individet en sjælelig rod i det omgivende samfund. Musikken kan på det emotionelle niveau betragtes som bærer af et folks historie og medvirkende til at knytte individer sammen over generationer.
Kodálys musikpædagogiske arbejde udmøntede sig på flere måder: Han var af den opfattelse, at al komposition skulle baseres sig på den folkekulturelle arv. Han så en sammenhæng mellem et folks egenart og dets musikkultur som et af de elementer, der sikrer individet en sjælelig rod i det omgivende samfund. Musikken kan på det emotionelle niveau betragtes som bærer af et folks historie og medvirkende til at knytte individer sammen over generationer.
Han anså det for meget vigtigt at beskæftige sig med musikpædagogik eller musikopdragelse, som han yndede at benævne det. Opdragelsen skulle gradvist indføre barnet i musikkens verden, så det som voksen ville være i stand til at opleve denne i gerning med såvel øjne som ører.
Musikken skulle ikke blot aflyttes og spilles, men også være noget man skulle kunne læse og skrive. Han mente at musikalske analfabeter var lige så tilbagestående i musikalsk sammenhæng som almindelige analfabeter i sproglig sammenhæng. Målet var, at synet af en node skulle gengive dens klang og omvendt, at kunne forestille sig noden, når man hørte klangen.
Han var en foregangsmand som komponist af nutidig musik til brug for den almene opdragelse. Kunsten og oplevelsen af musik blev sat i højsædet, og hans idé om at gå fra det enkle til det mere komplicerede har efterfølgende ansporet mange af vore fineste komponister til pragtfulde kompositioner for børn.
Kodálys tanker og filosofi var rettet mod den almene dannelse. Hans virke som lærer og komponist kom først og fremmest til udtryk på korområdet. Hans idé var, at alle skulle lære musik under den almindelige skoleuddannelse, hvor kor og sang var det mest nærliggende, da alle bærer instrumentet i sig og med sig overalt. Den musikalske udvikling skulle starte med sangen som den enkleste og mest basale musikalske udtryksform. Sangen kunne efter et passende udviklingstrin overføres til et instrument, så man kom til at synge med instrumentet. Basis i alle instrumentalskoler efter Kodálys principper er netop børnesange.
Franz Lehár - 1870-1948
Den ungarskfødte Franz Lehár er kendt som én af de mest fremragende operettekomponister i det 20. århundrede.
Han begyndte sin karriere med at studere hos faderen og fulgte i dennes fodspor som violinist, orkesterleder og dirigent. Fra 1882 til1888 var han elev ved Prager-konservatoriet og studerede her violin og musikteori.
På opfordring fra Dvorák koncentrerede han sig om at komponere. Lehárs kompositioner er stærkt påvirkede af denne komponist.
I begyndelsen af det nye århundrede flyttede Lehár til Wien, hvor han i 1902 vandt stor hyldest og anerkendelse som dirigent ved Theater an der Wien . I de følgende år fornyede han operettegenren og skrev især partier til tenoren Richard Tauber.
Lehár skrev næsten 40 operetter, hvoraf den mest populære og bedst kendte er Den glade Enke opført første gang i Wien i 1905 fulgt af mere end 5.000 opførelser.
Aftenens program indeholder Vilja Sangen fra Den glade Enke.
Lehárs arbejder omfatter også sonater, symfoniske danse, marcher og danse.
Hans Christian Lumbye - 1810-1874
H.C. Lumbye er i dag den internationalt mest kendte og populære danske dansekomponist fra det forrige århundrede.
Efter at have tilbragt sin barndom og tidligste ungdom i provinsen flyttede han 1829 tilbage til sin fødeby København. Her samlede han i 1840 sit eget orkester og indledte dermed for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. (H.C. Lumbye var egentlig uddannet som militærmusiker, trompetist).
Da den nu verdenskendte forlystelseshave Tivoli tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse, og galopper - den sidste genre blev nærmest synonym med hans navn, Champagnegaloppen fra 1845 er nok en af de mest kendte. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som den sande mester indenfor dansemusikken.
H. C. Lumbyes betydning i det forrige århundrede for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek
Wolfgang Amadeus Mozart
Wolfgang Amadeus Mozart (født d. 27. januar 1756 i Salzburg – død 5. december 1791 i Wien) er almindeligt anerkendt som en af de største komponister af klassisk musik og som en af wienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.
Selvom Mozart døde kun 35 år gammel var hans musikalske produktion enorm og dækkede alle den tids musikalske genrer: Mozarts værker er blevet katalogiseret af Ludwig von Köchel. Hvert værk er registreret med et KV (Köchel-Verzeichnis) og et nummer.
Mozart nåede det fuldkomne inden for alle de genrer, han komponerede i.
Mozart blev født i Salzburg, der på den tid var et fyrste-ærkebispe-dømme i det tysk-romerske rige. Han var søn af en tysk komponist, Leopold Mozart (1719 - 1787) og hans hustru Anna Maria Pertl (1720 - 1778). Leopold Mozart var vice-kantor ved ærkebiskoppen af Salzburgs hof.
Wolfgang var parrets syvende barn. Tre børn var døde i en tidlig alder, da søsteren Maria-Anna (" Nannerl") blev født i 1751). Yderligere to børn døde i tiden mellem Maria-Annas fødsel og Wolfgangs.
Han blev døbt Joannes Chrysost[omus] Wolfgangus Theophilus. Theophilus betyder "elsket af Gud", cf. Gottlieb på tysk, Amedeo på italiensk og Amadeus på latin. Mozart blev ikke i sin egen levetid kaldt "Amadeus".
Mozart havde vidunderbarnets evner for musik allerede som treårig. Han havde absolut gehør og en umådelig hukommelse. Hans evner forbløffede hans omgivelser og tilskyndede faderen til at lære ham at spille på cembalo fra han var fem år. Den unge Mozart lærte derefter at spille violin og orgel samt at komponere. Han kunne læse et partitur og spille i takt, før han kunne læse, skrive og regne. I en alder af seks år (1762) komponerede han sine første værker. I 1767 skrev Mozart som elleveårig sin første opera.
Rejsende
Fra 1762 til1766 tog Mozart på turné med sin far og sin storesøster Maria-Anna. De kom først til München og derefter til Wien, før de den 9. juni 1763 tog på en lang turné i Europa som gik til München, Wien, Köln, Augsburg, Mannheim, Frankfurt, Bruxelles, Paris, London, Haag, Amsterdam, Dijon, Lyon, Genève og Lausanne. Hans koncerter gjorde stort indtryk. Mozart spillede for den kongelige familie i Versailles d. 1. januar 1764. Han fik oven i købet lov til at stå bag dronningen under middagen. Mozart var da kun otte år gammel.
Mozart (ved klaveret) i 1770 sammen med violinisten Thomas Linley, et andet vidunderbarn. Detalje af et maleri af en anonym maler).
Vanskeligheder, sygdom og tidlig død
I de sidste år af sit liv blev Mozart ofte syg, og han var til stadighed forgældet, selvom han havde succes med sine værker og blev meget godt betalt. Han levede over måde.
Mozart fik i sit ægteskab med Constance seks børn. Kun to af børnene overlevede den tidligste barndom.
Constanze blev siden gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der skrev den første egentlige Mozart-biografi. Hun boede i København fra 1810 til 1820. Ægteparret rejste i nogle år indtil de i 1824 slog sig ned i Salzburg, hvor Georg Nicolaus Nissen døde 1826. Biografien over Wolfgang Amadeus Mozart blev først udgivet af Constanze to år efter hans død.
Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Wolfgang_Amadeus_Mozart
Johan Strauss (den ældre) - 1804-1849
Selv om Johan Strauss den ældre ikke optræder i dette års program, nævnes han her af hensyn til et lille historisk overblik.
Født i Østrig som søn af en kroejer. Arbejdede som komponist, violinist og dirigent. Udviklede valsen i den stil og form, som vi kender den i dag.
Johann Strauss komponerede mere end 251 opusnumre - af disse var 153 valse og flere marcher. Én af de berømte er Radetzkymarchen (1848).
Var sammen med Joseph Lanner i dennes orkester fra 1819-1825. Dannede derefter sit eget orkester, som han turnerede med i Europa. Giftede sig I 1825 og blev far til sønnerne: Johann II, Josef og Eduard I.
Johan Strauss (den yngre) - 1825-1899
Johan Strauss den yngre fulgte i sin berømte fars fodspor som komponist, violinist og dirigent. Johan Strauss den yngre grundlagde i 1844 – meget mod faderens vilje - sit eget orkester. Han turnerede med orkestret i Rusland, London, Paris og USA.
Johan Strauss komponerede flere operetter, den mest berømte er sikkert Flagermusen fra 1874.
Mere end 479 dansekompositioner blev resultatet af hans komponistvirksomhed. Hans valse regnes som endnu bedre end faderens. Til de mest elskede valse hører An der schönen blauen Donau, denne er på aftenens program også med dansere fra Juliussens Danseinstitut.
Johan Strauss den yngre er en af de komponister, der har tjent mest på sine kompositioner nogensinde nogensinde.
Wienervals
Et af det mest elskede temaer i en traditionel nytårskoncert er wienervalsen.
Wienervalsens rødder går helt tilbage til 1200 tallet. Det menes, at dansen egentlig har sit ophav i Frankrig. Denne fornemme vals er en pardans i 3/4 dels takt. De første egentlige Wienervalse dateres til 1770. Dansen blev introduceret i Paris i 1775.
Wienervalsen kom til Wien fra Sydtyskland og Bavaria, hvor bønderne dansede den under navnet Der Ländler. I Wien blev dansen hurtigt populær og blev udødeliggjort af Johann Strauss den ældre, som er selve valsekongen. Han skrev mere end 150 wienervalse.
Sønnen, Johann Strauss den yngre skrev udødelige valse som Rosen aus der Süden, Geschichten aus dem Wienerwald, Kaiserwalzer og An der schönen blauen Donau. Derfor blev valsen hurtigt omdøbt til Wienervals. Dansen blev hurtigt meget populær verden over.